Nyheder Kingspan Insulation
Kingspan Insulation
Kingspan Group Kingspan Insulation

Brandsikkerhed er nøglen i byggemiljøet


Brandsikkerhed i bygninger spiller en vigtig rolle. Vi taler ikke kun om risikoen for menneskeliv og miljøforurening - de økonomiske konsekvenser af en brand kan også være katastrofale for en virksomhed. Kingspan Insulation udvikler sine produkter med henblik på at minimere disse risici så meget som muligt i tilfælde af brand. Kingspan Insulation øger løbende sin viden om brandsikkerhed ved at have uafhængige tredje parter til at undersøge brande, hvor Kingspans produkter var en del af konstruktionen.

Den 8. juni 2013 opstod der brand i fabrikken Kloek Pallet i Kampen, Holland. Det blev hurtigt til en stor brand, som fuldstændig ødelagde lageret i en multimillion Euro virksomhed. Som følge af strålevarmen fra den store brand, udbrød der brand på taget af Asia Express Food, på den anden side af vejen ved Kloek Pallet. Det flade tag på Asia Express Food er isoleret med 65mm Kingspan Therma™ TR26 FM PIR isoleringsplader på et ståldæk.

Til trods for at taget brød i brand, brændte Asia Express Food ikke ned, og de mistede ikke en enkelt produktionsdag, i det branden gik ud af sig selv, inden der skete nogen væsentlig skade. Der skete heller ingen personskader. Kingspan Insulation anmodede Efectis – et anderkendt hollandsk ekspertise- og research-center inden for brand og brandsikkerhed - om at undersøge, hvorfor branden på taget af Asia Express Food ikke bredte sig, men gik ud af sig selv.

Undersøgelsen viste, at taget på Asia Express Food i længere tid blev udsat for en varmestrøm
på over 15 kW/m² og temperaturer langt over 320 ºC. Da brandudviklingen på taget stoppede uden brandvæsenets indgriben, konkluderede undersøgelsen, at kombinationen af Kingspan Therma™ TR26 FM isoleringsplader og PVC-tagbeklædningen ikke bidrog til yderligere brandudvikling. Så snart varmestrømmen fra palle-branden blev mindre, gik branden på taget ud af sig selv.

Det er tydeligt, at Kingspan isoleringspladen bidrog væsentligt til, at skaden som følge af branden på Asia Express Food var begrænset, og at brandudviklingen var minimal. Den komplette rapport fra Efectis om denne brand kan downloades fra Kingspan Insulations hjemmeside. Resultaterne fra undersøgelsen understreger de brandsikre produktegenskaber i Kingspan Insulation Therma™ TR26 FM plader. Den viden, som er opnået fra denne brand, vil bidrage til yderligere forbedring af brandsikkerhedsegenskaberne i alle produkter fra Kingspan Insulation.
 

Download report - Analysis of fire spread Kloek Pallets, Kampen, The Netherlands